Gyngehesten og oldefar

Sanserne vækkes især ved gyngehesten,
denne bedrøvelige prikkede skikkelse med et par sjaskede remme som manke.
Sanserne sover ind i gyngestolen,
oldefar med leverpletter, hentehår og et par stær-angrebne øjne stirrende blanke.

Inspirationens vinde

Er det ikke sådan
når inspirationens vinde
blæser ind udefra;
London er dækket af blæksprutter
foldet som en kødorigami,
gamle japanere med deres fiskeskeletter
tager bad i deres egne baljer af mundvand,
at så afslappelsens kældersekund
ophæver dødsvisheden
mens vildtvoksende detaljer
opløftes af smuk angst
ikke nødvendigvis befængt med mening
bag hovedet med dets futile hul,
men hele den lagkageraket
som får hjernen fyret af
til lige delt dominoeffekt
og rystebuksefest.

Mammut

Når jeg ikke lige er en slatten
hånddukke for Vorherre
er jeg en himmelgnaskende mammut
som i portalen opnår
besvimende anatomiske fordele
til lyden af knasende diamanter.

Denne vinter

Denne vinter
er ikke en afmontering
af et kæmpestort olieindblæsnings-aggregat
for at få plads til en Dobermann
i oliefyret.

Denne vinter
er en tandløs drypmund
med de lamme fingerspidser i dyppekogeren
for at falde naturligt ind i den
interimistiske bopæl i vandmasserne.

Asiedag

Enten sluger jeg vækstlyset
i bjergets lysende guld
og graver gamle råb op
fra den frosne jord
mens nederlagets majestæt
trutter valdhorn
skinnende i mængden
blandt andre uhåndgribelige
eller også må jeg drive min tunge
afsted på nyhøvlet møllehjul
og tro på form forvandles
i modningssødmens asie
som altid ligger luegylden
ensfarvet vaccineret
fri for stillingtagen.