Far

Far
hvorfor krybekælder
hvorfor ikke fylde den ud
med glasuld og komme videre?
Far
jeg tror fjenden er forduftet
eller rettere; der er ingen krig
og forlig dig nu med den knirken
i panelåbningen
i en ny klarhed.
Far
der er ingen fare for noget
lad være med at koncentrere dig
om de dødes blikke
og læg nu den pistol fra dig.
Far
hvorfor så fodkoldt
hvorfor ikke bare isolere huset
i stedet for at isolere dig selv?

Hun synger

En fremmed kvinde synger i ejendommen
som olierede vingeslag
hvorpå min krop udtrykker et »disjecta membra«.
Mit liv: Godt.
Jeg kan hurtigere end førhen
lukke op for tårekanalerne.
Det føles umiddelbart.

Væltepeter

De ustyrlige stjerner underlægge
sig min formalisme på min tårnhøje væltepeter.
Med hovedet i sky er jeg trøstet og syngende.
Fruens Bøge bliver min katapult.
Grand Canyon mit trafikbump.