Efter endt samtale

Efter endt samtale med en lavtliggende sky tabte min krop sig i revner og det er så lidt dét udkanten vil fortælle mig at jeg er barnet af det bortkomne hjem.

Lam i saneringsmodent hus. Tåspidsernes blålige død i et rum. Derfra er der intet. Men hjernen spinder videre på idéen om et mobilt flugtlegeme.

Det er aften

Det er aften. Det er faktisk rigtigt godt. Lejlighedens kurver bævrer, og mod hjernebarken skraber ordenes ekko: Gaffel, vindue, fixstjerne, mønsterbrydning, livet, glæden. Ja, sådan er det så nu. Glas findes og findes ikke. Jeg nyder den her begyndelse. Hvis du lagde alle begyndelser i verden sammen, ville antallet være helt forrygende. Det er aften og dermed er en dag slut.