Dette er stilhedens mosaikker

Dette er stilhedens mosaikker
fastholdt af abesynet
fra et tabt folk
gennemsivet af udstrømninger
og nævnt er hullernes antal anvendelse.

Dette er stilhedens mosaikker
serveret med bankelyde
stumt bag væggen
til langsomt effektueret mistro
og alle dage er vævet ind i vandtæpper.

Gnaven i hulrummet

Jeg er gnaven i hulrummet.
Jeg er på en måde en opstabling af dun
inde i en stor udhulet hval.
Det er cirka sådan jeg drømmer.
Jeg er at finde bag en uoverstigelighed
af sodkantet glas uden mund.
Der er tale om nogle blanke timer.
Jeg er ikke just genkendelig.
Min sindstilstand er olierede.
Ergo jeg drømmer.

Jeg har ikke mere at tilføje

Jeg har ikke mere at tilføje
til tidens stupide ur,
og egentlig vil jeg gerne undgå
at krænke freden i min tankegrav.

Du fortæller mig - vajende romantiske ballon -
at vi måske draperer vore sindsglæder
over et forkert stativ?

Well, jeg er ligeglad og forstår det nok
ikke, selvom du med en
gennemslagskraft i ruderne
nævner ting som familietavsheder
og tvangsmæssig forstillelse.

Glem alt om fremmede kroppes symbolik

Glem alt om fremmede kroppes
symbolik og farvede elefanter
i dette forståelsens ophør,
fordi du skal ikke hænge dig i
de eventuelle manglende hjerteslag
og de tiloversblevne følelser
som aldrig er blevet følt.

Glem alt om forudindtagethedens
fimrervæsen som altid hopper
på trampolin inde i
sindets starthuller,
fordi det er nu altså én gang
standardernes parade
og det er ikke til at modstå.